Kapitel 6. Nydelse og Tilfredshed

“Det er den vises natur at modstå fornøjelser, men tåbens at være deres slave.” – Epictetus, Græsk filosof

Sanselig nydelse

Med undtagelse af dem, der også er udstyret med humor eller ser spøgelser, har vi kun fem sanser: syn, hørelse, smag, føle- og lugtesans. Sansernes primære funktion er at interagere med verden omkring os og indsamle information om omgivelserne. Uden sanserne var vi magtesløse. Men ligesom sindet bør de beherskes.

Hvorfor bør de beherskes? Fordi de har en sekundær funktion: nydelse. Når de fem sanser kommer i kontakt med omverdenen, oplever vi form, lyd, smag, duft og berøring. Denne sanselige stimulans fortolkes i sindet som god eller dårlig, og på baggrund af vores tidligere oplevelser er vi henholdsvis tiltrukket eller frastødt af forskellige objekter.

Problemet er, at vores fortolkning af, hvad der er godt og dårligt, ofte er forræderisk! En mus får færten af et stykke ost på en træplade, og dens mund løber i vand. Den identificerer osten med sanselig nydelse, og forblændet af lyst ser den ikke fælden og løber ivrigt sin egen undergang i møde. På samme måde kan vi let komme til at gøre skade på os selv, når vi forventer at finde lykke i sanselig stimulans.

Der er et tankevækkende vers i Bhagavad-gita, der forklarer, at jagten på nydelse er kilden til frustration og utilfredshed. Hvorfor? Fordi det er midlertidigt. Tænk over det. Man spiser en god plade chokolade, og det er selvfølgelig dejligt. Men allerede før man er færdig, begynder sindet at fortvivle: ”Åh nej! Lige om lidt er det slut!” Hvis man regner nydelse for fundamentet for éns lykke, tvinger det én til at bevæge sig fra den ene stimulans til den næste i søgen efter kortvarig tilfredsstillelse. Derfor konkluderer Bhagavad-gita: ”Kun den, der ikke lader sig forstyrre af strømmen af ønsker, kan finde fred, og ikke den, der forsøger at opfylde dem.”

Pointen er ikke, at det er forbudt at nyde sanserne. Men hvis sanselig nydelse er fundamentet for ens glæde, sætter man sig selv op til skuffelse. Det er åbenlyst kortsigtet. Lidt ligesom at leve på en diæt af pizza og cola. Heldigvis er der et godt alternativ.

Tilfredshed

Nydelse kommer udefra, tilfredshed kommer indefra. De er diametrale modsætninger til hinanden. Tænk over det: Hvordan kan man være tilfreds og lyste efter sanselig nydelse samtidig? Så er man jo netop ikke tilfreds. Jo mere man er tilfreds, jo mindre vil man have behov for at tilfredsstille sine sanser.

Et godt eksempel er at være liderlig. Liderlig. Det er et sjovt ord. Har det noget med lidelse at gøre? Er det ikke præcis, hvad seksuelt begær er: en tilstand af lidelse, vi prøver at lindre med sex? Hvis målet er midlertidig nydelse, er sex nummer et. Men hvis målet er tilfredshed, er sex lige så lidt en løsning, som at kradse løser problemet ved kløe.

Løsningen på kløe er ikke en kløpind. At kradse i overfladen er symptombehandling, og fjerner ikke problemet. Det ville være smartere at finde årsagen til kløen. Så hvis vi gerne vil løse vores tilfredshedsproblem, er det oplagte spørgsmål: ”Hvorfor er jeg ikke tilfreds?”

Sanselig stimulans fører os kun længere væk fra den ønskede tilstand af tilfredshed. Mere vil have mere. Før jeg bliver sat i gabestokken på Rådhuspladsen, vil jeg understrege, at jeg ikke mener, at sex og sanselig stimulans er forbudt eller syndigt. Jeg forsøger blot at sige, at det ikke er svaret, og at vi i vores søgen efter lykke må finde en højere smag.

Kort opsummering:

Nydelse er midlertidigt og leder til frustration

Ubehag i begyndelsen bliver tilfredshed i længden

Hvis man allerede er tilfreds, er nydelse overflødigt