Kapitel 2 - Tanker, følelser og biokemi: det er tanken der tæller

”Hvor end sindet vandrer grundet dets rastløse og ustadige natur, må man trække det tilbage under kontrol af selvet.” - Bhagavad-gita 6.26 Vi har så travlt med at blive lykkelige. Der er mange ideer om, hvor man finder lykken. Den ene søger den i rigdom og berømmelse, for en anden er det jagten på den eneste ene, mens en tredje drager ud i verden på eventyr, eller vil have hele pakken. Fælles for dem alle er det, at de søger lykke i verden omkring sig - men hvor findes lykken egentlig? I templet lærte vi, at lykken ikke findes i verden omkring os, men i vores bevidsthed, nærmere bestemt vores tanker og følelser.Det er gennem vores tanker, at vi skaber vores forståelse af virkeligheden, og definerer vores oplevelse af livet. Men hvad er en tanke egentlig, og hvordan påvirker den vores følelser, adfærd og fysiske helbred? I dette kapitel vil vi lære mere om, hvordan tanker fungerer, og hvordan de relaterer til vores følelser og helbred. Vi vil lære, hvordan vi kan bruge vores tanker til at dirigere vores følelser, og derigennem transformere vores liv til det bedre. Ved mere bevidst at tænke og føle kan vi skabe en mere positiv og meningsfuld tilværelse for os selv og dem omkring os. Hvad er en tanke? En neurolog eller hjerneforsker ville nok definere tanker som de elektriske impulser, der forekommer i hjernen, og igangsætter forskellige psykologiske processer. Tanker er byggestenene i vores mentale og følelsesmæssige oplevelser. Det hjælper os til at forme en opfattelse af verden omkring os og til, hvordan vi kan reagere på den. Tanker kan være bevidste eller ubevidste og kan opstå spontant eller som et resultat af en bestemt stimulus. Vores tanker kan opfattes som enten positive eller negative afhængigt af deres indhold og virkning på os.Det siges, at et menneske tænker omtrent 70.000 tanker hver dag.1 Der er 86.400 sekunder på et døgn. Det er næsten en tanke i sekundet, dag og nat, hele livet. Vi tænker mere, end vi har kapacitet til bevidst at registrere. Det vil sige, at de fleste af vores tanker er ubevidste, og forekommer automatisk i velkendte situationer. Men uanset om vores tanker er bevidste eller ej, har hver eneste tanke en indvirkning på vores sundhed, lykke og livskvalitet. Genbrug af gamle tanker Vi har alle oplevet, hvordan vores tankemønstre kan køre i de samme riller dag efter dag. Faktisk viser forskning, at omkring 80-90% af de tanker, vi tænker i dag, er de samme som dem, vi tænkte i går.2 Vi lever det meste af vores liv på autopilot, og vi er ikke engang klar over det.

Vidste du, at hjernen faktisk er indrettet til at genbruge gamle tanker? Det skyldes, at hjernen, ligesom en telefon, er programmeret med en energibesparende tilstand. Vi kan justere telefonens indstillinger, så ydeevnen sænkes, men batteriet kan til gengæld leve længere. Ved at genbruge gamle tankemønstre, som på forhånd er indøvede, til at håndtere velkendte situationer brænder vi langt færre kalorier, end hvis vi konstant udfordrer hjernen med ny indlæring og nytænkning. Det er effektivt, hvis vi tæller brændte kalorier og basal overlevelse, men en ærgerlig bivirkning er, at vores tanker let kan blive fastlåst i et negativt mønster, der kan være svært at bryde.Det kan dog også være positivt, at hjernen genbruger gamle tanker, for hvis vi først formår at fremelske et smukt og gunstigt tankemønster, vil hjernen automatisk genbruge disse opløftende tanker som en naturlig del af vores tankeproces. Det bliver med andre ord spontant nemmere at være at være positiv og optimistisk stemt, og når vores livskvalitet således forbedres, oplever vi samtidig en parallel forbedring af vores fysiske sundhed. Din bedste ven eller værste fjende Det beskrives i Bhagavad-gita, at sindet kan være enten ens bedste ven eller værste fjende. 3 Denne status af ven- eller fjendskab afhænger af, hvordan man har opdraget sit sind. Hvis sindet er vænnet til at tænke opløftende tanker, kan det regnes for ens ven. Men hvis sindet er fastlåst i en tilstand, hvor det genbruger uhensigtsmæssige tankemønstre, er det en fjende, der modarbejder os i livet. Jeg husker, hvordan jeg som ny munk i templet ofte blev bombarderet af erotiske tanker fra mit ufromme ungdomsliv, mens jeg desperat forsøgte at koncentrere mig om min meditationspraksis. Levende billeder af seksuelle oplevelser og fantasier havde sat sig fast i min underbevidsthed og forstyrrede mig regelmæssigt. Jeg kæmpede tappert og forsøgte hver dag at fylde mit sind med nye tanker og følelser. Det blev med tiden bedre, og efter et par måneder generede det mig ikke længere. Jeg ved, at oplevelserne, tankerne og følelserne er begravet et sted i min underbevidsthed. Jeg ved, hvor svært det har været at tæmme de flammer, og eftersom brændt barn skyer ilden, så forsøger jeg ikke at puste til gløderne, og give dem nyt liv.Hvis ikke du har planer om at leve i cølibat, kan eksemplet her måske være svært at forholde sig til, men pointen er, at vores sind registrerer hver eneste oplevelse. Derfor er det essentielt i en bevidst livsstil at være bevidst om, hvad vi tillader vores sind at opleve. Ligesom gode forældre er opmærksomme på, hvad deres børn ser i fjernsynet, og hvem de bruger tid med, må vi på samme måde bruge intelligensen som en slags forældre for sindet. Vi må vi forsøge at holde vores tanker rene og fremelske et velopdragent sind, som vi kan være stolte af, og som vil være en ven i livet.Kort sagt. Du bliver god til at tænke den tanke, du tænker. Så tænk over, hvad du tænker! Ubevidste tanker i den blinde vinkel Man antager, at omkring 95% af vores tanker er ubevidste.5 Hvad vil det sige, at nogle tanker er ubevidste? Vores hjerne bearbejder konstant utallige indtryk, som vi modtager gennem vores fem sanser, og derfor filtrerer den kun de vigtigste informationer, som dermed når vores bevidste opmærksomhed. Resten bearbejdes uden vores bevidste opmærksomhed, og på den måde kan vi effektivt navigere i verden omkring os, uden at blive overvældet af tanker om de utallige sanselige indtryk, der konstant indsamles.

Men netop på grund af denne ubevidste proces kan vores tankemønstre let blive fastlåste og repetitive, hvilket kan påvirke vores handlinger og holdninger, uden at vi er klar over det. Derfor er det afgørende at blive bevidste om vores ubevidste tankemønstre. Ligesom en billist må være bevidst om den blinde vinkel i sidespejlet, og se sig over skulderen for ikke at risikere at meje en cyklist ned i et højresving, må vi i en bevidst livsstil være bevidste om vores ubevidste tankemønstre. Når først vi har lært vores ubevidste tanker at kende, kan vi forstå, hvordan de påvirker vores liv, og så kan vi begynde at ændre dem, hvis de ikke tjener os længere. Værktøjer til transformation

Men det er ikke en let opgave at ændre vores ubevidste tanker. I Bhagavad-gita udtrykker en frustreret Arjuna, at det forekommer sværere at tæmme tankerne end vinden.6 Og det er måske netop, fordi størstedelen af vores tanker er ubevidste. Krishna samtykker, at det er en svær opgave, men at den ikke er umulig, hvis blot vi har den rette viden, en fast beslutsomhed og en solid praksis.7Kombinationen af viden, beslutsomhed og praksis er vigtig, hvis vi ønsker at forårsage en positiv transformation i vores liv. Hvis vi analyserer samspillet mellem disse tre elementer, kan vi påskønne, hvordan de komplementerer hinanden. Og omvendt, hvis vi tager et af elementerne ud af ligningen, vil vi opleve, at en skammel med to ben ikke kan holde nogen substantiel vægt.Hvis man besidder beslutsomhed og praksis, men mangler viden, vil ens bestræbelser ikke være effektive. Hvis man har viden om praksis, men ingen beslutsomhed, vil man heller ikke have tålmodigheden til at se ens bestræbelser bære frugt. Og hvis man har viden og beslutsomhed, men ingen praksis, vil der heller ikke være noget resultat uden praktisk handling. Det er dog sjældent at se viden og beslutsomhed uden praksis, for kombination af viden og beslutsomhed er naturligt inspirerende.

Først og fremmest hjælper relevant viden en til at se muligheder og øger derfor naturligt ens beslutsomhed – samtidig med viden lægger fundamentet for en solid praksis. Viden er den første brik i puslespillet, og derfor opmuntrer Krishna i Bhagavad-gita Arjuna med disse ord: ”Bevæbnet med kundskabens sværd, rejs dig og kæmp!”8Kundskabens sværd er på bevidsthedens slagmark en metafor, der bruges til at nedkæmpe vores indre fjende i form af tvivl. Det er ofte tvivlen, der afholder os fra forandring. Tvivl på os selv og på, at vi kan forbedre os. Den tvivl må overvindes. Forandring er ikke blot muligt, det er uundgåeligt. Og hvordan vi forandres, afhænger af de tanker, vi tænker. Tanker resulterer i følelser Så lad os forsætte med at slibe kundskabens sværd og se på, hvordan tanker og følelser er uadskilleligt forbundne. Hver tanke, vi tænker, har potentialet til at påvirke vores følelsesmæssige tilstand.Som barn tissede jeg engang i bukserne til en børnefødselsdag. Det var enormt pinligt, og hvis jeg tænker tilbage på den oplevelse, vil episoden blive genoplivet - ikke blot i mine tanker, men højst sandsynligt også i min krop, hvis ikke jeg bevidst distancerer mig fra følelsen forbundet til oplevelsen. For hvis man tænker på en oplevelse, er det naturligt at genopleve følelserne forbundet med den oplevelse, og dernæst frigiver kroppen en biokemisk effekt i form af hormoner, neurotransmittere og kemikalier, der korresponderer med, hvad vi følte i den givne situation.Tankerne, der forekommer i hjernen, sender elektriske impulser langs neuronerne, som dernæst udløser en frigivelse af kemikalier, der hjælper os med at føle de følelser, der korresponderer med den katalyserende tanke. 9 Det er i den forbindelse interessant at bemærke, at din krop ikke registrerer, om oplevelsen er virkelighed eller fantasi. Hvis jeg f.eks. fortæller dig historien om dengang, jeg tissede i bukserne, og du lever dig ind i min medrivende fortælling, vil du højst sandsynligt føle, hvad jeg følte, uden at have oplevet oplevelsen. Du kan med andre ord, bevidst eller ubevidst, manipulere din biokemiske tilstand på godt og ondt alene ved tankens kraft10. Følelsernes biokemiske signatur Den biokemiske effekt af en følelse kan sammenlignes med en underskrift. Jeg signerer altid et dokument med min personlige underskrift, ligesom du signerer et dokument med din personlige underskrift. På samme måde har hver eneste følelse en biokemisk ”underskrift” eller ”signatur”. Hvis vi føler os trygge og elskede, udløser kroppen oxytocin, som registreres af hver eneste celle og påvirker deres funktion. Hvis vi føler, at livet er sjovt og spændende, frigives en signatur med store mængder serotonin, og hvis vi føler os stressede og ængstelige, frigiver vi tilsvarende en signatur i form af adrenalin og andre stresshormoner. Ved hjælp af disse biokemiske signaler forstår vores celler, organer og interne systemer, hvad der sker i verden omkring os, og hvordan vi har det.Nedenfor finder du en liste over de vigtigste kemikalier, hormoner og neurotransmittere, der udskilles i vores kroppe i relation til velkendte følelser, og hvordan de kan fremme vores helbred og velvære. Jeg synes personligt, det er inspirerende at vide, hvordan bestemte følelser kan gavne min biokemiske tilstand. Det motiverer mig til at opnå og vedligeholde højt humør i dagligdagen.

• Oxytocin er kendt som "kærlighedshormonet".11 Det frigives, når vi føler tryghed, kærlighed og taknemlighed. Det kunne være, når vi giver eller modtager en gave, oplever intim berøring fra en ven eller partner eller sidder med familien og nyder et godt måltid sammen. Hjernen, hjertet og cellerne trives alle med regelmæssig frigivelse af oxytocin, som blandt andet bidrager til produktionen af T-celler, som er en vigtig spiller i kroppens immunforsvar.12

  
  
  
  

• Serotonin er kendt som "lykkehormonet".13 Det frigives i store mængder, når vi føler livsglæde og ses tit sammen med oxytocin. Lave serotonin niveauer er blevet forbundet med depression. Serotonin frigives naturligt om morgenen, når vi oplever dagslys, og det signalerer at dagen er startet. Serotoninen, der frigives i dagtimerne, transformeres til melatonin om aftenen og hjælper os til at sove om natten. 90-95% af kroppens serotonin produceres i tarmene14 og afhænger i høj grad af D-vitaminet fra sollys. Derfor er en sund tarm samt kvalitetstid i solen uundværlig for godt humør og livsglæde og kan hjælpe os til at forstå og undgå vinterdepression.15

  
  
  
  

• Dopamin er kendt som "belønningshormonet".16 Det frigives som en ”belønning” for at nå et mål og registreres som glæde og begejstring. Men hvad der er værd at belønne i den moderne verden, kan kroppen have svært ved at gennemskue. Mad, sejr og sex belønnes i naturen, for det er essentielt for artens overlevelse, men derfor belønner hjernen også indtagelsen af junkfood, triumf i et computerspil og udløsninger foran computerskærmen. Derfor må vi være opmærksomme på, hvordan vi indretter vores belønningssystem, så vi ikke kultiverer uhensigtsmæssige afhængigheder.

  
  
  
  

• Endorfiner er kendt som "kroppens egen morfin".17 Det har en smertelindrende effekt og frigives ved blandt andet fysisk smerte, men også ved aktiviteter såsom motion, meditation, sjov og andre aktiviteter. Ud over at være smertelindrende giver det en følelse af lykke og velvære. Endorfiner reducerer inflammation i kroppen og har også en gavnlig effekt på vores immunforsvar og søvnkvalitet. 18

  
  
  
  

Med viden om biokemien bag bestemte følelser kan vi gratis selvmedicinere og forbedre vores helbred og livskvalitet alene ved at fokusere på at have det godt. Det er sjældent, at jeg sætter noget i kursiv, men her blev jeg nødt til det. Jeg vil vove at påstå, at dette er en af de vigtigste erkendelser, jeg har haft i min rejse fra nær død til godt helbred: at oplevelsen af følelser såsom taknemmelighed, livsglæde og forundring ikke blot føles godt, men helbreder os.Men mens bestemte følelser kan gavne vores helbred, kan andre underminere det.

• Adrenalin er kendt som "kamp- eller flugthormonet”.19 Det frigives under stress og fare. Adrenalin øger hjertefrekvens og blodtryk og skaber en vågen alarmtilstand i hjernen. I den tilstand er vi mere opmærksomme på verden omkring os og kan hurtigt reagere i en farlig situation. Adrenalin kan være sundt i små mængder, men når det konstant frigives, eksempelvis ved tankens kraft – fordi den moderne stresshjerne reagerer på imaginære dødstrusler – så kan adrenalin have alvorlige konsekvenser for vores helbred og livskvalitet.

  
  
  
  

• Kortisol er også kendt som ”stresshormonet”20 og er et hormon, der spiller en vigtig rolle i reguleringen af kroppens stressrespons, og påvirker mange forskellige kropsfunktioner. Kortisol frigives under normale omstændigheder i en cyklus, der følger kroppens naturlige døgnrytme. Det er sædvanligt højere om morgenen og falder gradvist i løbet af dagen. Men når vi oplever kronisk stress, kan kortisolniveauerne blive forhøjede i længere tid, og det fører blandt andet til søvnproblemer, forhøjet blodtryk og nedsat immunfunktion21.
  

Tænk, som vinden blæserNu vi har lært mere om relationen mellem tanker og følelser og følelsernes biokemiske signatur, lad os da dvæle lidt ved tankens kraft og dens potentiale til at forårsage øjeblikkelige, målelige effekter i vores liv. Tankens kraft er en stærk kraft, der kan sammenlignes med vinden. Vinden kan vælte træer og blæse tagene af huse. Den kan forårsage naturkatastrofer, oversvømme byer og tage tusindvis af liv. Men den samme vind kan høstes af en vindmølle, og så kan elektriciteten bruges konstruktivt til at skabe lys og lyd, varme og kulde, bevægelse og kommunikation. Jo stærkere en vind, desto mere energi kan høstes.På samme måde kan vi, ved at tage kontrol over vores tanker, høste dem og bruge dem til at generere stærke positive følelser. Jo stærkere en tanke, des stærkere en følelse. Jo mere intenst, vi mærker en følelse, des større effekt har dens biokemiske signatur. Det er blevet påvist, at en intens følelsestilstand kan skabe en permanent ændring i hjernen, og den resulterende biokemiske effekt har potentialet til at aktivere slumrende gener i vores DNA.22 Mere om det senere. Så tænk som vinden blæser! Husk på, hvor meget du har at være taknemmelig for. Du er et menneske! Du kan opleve kærlighed og eventyr! Du kan søge viden og løse livets mysterier. Det faktum, at du læser denne sætning, vidner om, at du har evnen til at læse! Du kan se, høre, smage, føle og lugte. Du kan bruge din hukommelse til at besøge dit livs højdepunkter igen og igen. Du kan sågar bruge fantasien til at skabe en levende dagdrøm af opløftende oplevelser, som vil kunne fremelske de mest sensationelle følelser. Eftersom dine celler, organer og indre systemer oplever livet gennem tanker og følelser, skelner de ikke mellem fantasien i dit sind og virkeligheden omkring dig, hvis blot følelserne forbundet med fantasien er tilstrækkeligt virkelige. En krop i forandringSamspillet mellem tanker, følelser og vores biokemiske tilstand er virkelig magisk. Det er næsten som en alkymist, der forædler simple metaller, så de bliver til guld, at en bevidst person kan transformere og forædle kroppens resurser. Forskellen er, at alkymisten som regel fejler i sit forsøg, hvorimod den bevidste person, bevæbnet med kundskabens sværd, har stor sandsynlighed for at lykkes.Hver eneste celle anvender energien, vi indtager fra maden, vi spiser, lyset, vi absorberer og luften, vi ånder. Den energi bliver transformeret i cellerne til en mangfoldighed af proteiner, hormoner og andre biologiske komponenter, og disse komponenter udgør blandt andet vores fysiske krop. En levende krop er en dynamisk enhed i konstant forandring, og kvaliteten af vores livs byggesten afhænger i høj grad af tilstanden af vores følelser.Byggesten er vigtige, og derfor er det godt at spise økologiske råvarer med henblik på at leve sundt. Men hvis tilstanden af vores følelser er domineret af stress, angst og depression, vil kroppen blot transformere vores dyrt købte ingredienser til økologisk adrenalin og kortisol. Vi vil aldrig opnå godt helbred, uanset hvad vi gør, og energien går tabt. Det parasympatiske nervesystem har ikke tid nok til at skabe homøostase, og dets forsøg på at bringe kroppen i balance er som at prøve at betale en bundløs gæld med et afdrag, der knap nok dækker renten.Hvis vi eksisterer i den naturlige tilstand, og vores liv er domineret af positive tanker og følelser, kommer sundhed uden anstrengelse. Det er vigtigt at forstå, at sygdom virkelig ikke er nødvendigt, men at det er en tilstand, der opstår, når vi på en eller anden måde bliver bragt ud af balance. Men vores parasympatiske nervesystem, vores utallige celler og vitale organer arbejder alle sammen for at holde os sunde. Det burde ikke være en umulig opgave, især hvis vi aktivt hjælper til ved at tænke livsbekræftende tanker, og oplever en dybfølt livsglæde på daglig basis. At træne sine tankerNu hvor vi har forstået, hvordan vores tanker influerer vores følelser, at vores følelser influerer vores biokemiske tilstand, og at de fleste af vores tanker er et ubevidst genbrug af tidligere tanker, så lad os fortsætte med at undersøge, hvordan vi kan træne vores tanker. Du træner hele tiden dine tanker, for du tænker altid, og hjernen bliver som sagt god til at tænke den tanke, den tænker.Den bedste tid til effektivt at arbejde med ens tanker siges at være tidligt om morgenen og sent om aftenen. Det var der konsensus om i gamle kulturer, og derfor var bevidsthedsudvidende aktiviteter ofte skemalagt som det første om morgenen og det sidste inden sengetid. I templet havde vi et morgen- og aftenprogram, hvor meditation og filosofi blev prioriteret, og vi vil tage inspiration derfra.

1. Første skridt er at blive mere opmærksom på dine tanker fra dag til dag. Tag dig tid til at observere dine automatiske tanker i forskellige situationer, og bemærk, hvordan de opfører sig. Er de positive eller negative? Hvis du ønsker at ændre dine tankemønstre, må du først og fremmest kunne være ærlig med dig selv og tage tid til eftertænksomhed.

   
   
   
   

2. Meditation er en god måde at blive mere bekendt med vores tanker og følelser. Når vi mediterer, fjerner vi fokus fra ydre omstændigheder, og det giver os muligheden for at vende opmærksomheden indad og forankre bevidstheden i bestemte tanker og følelser, vi ønsker at kultivere. Vi vil samtidig kunne se, hvilke uønskede tanker og følelser der distraherer os fra at vedligeholde en koncentreret meditation. Det er en praksis, der fører til selvindsigt. Meditation er et stort emne, som vi vil komme tilbage til i et senere kapitel.

   
   
   
   

3. Når først vi ved, hvad vi ønsker at ændre og til hvad, må vi have en praksis, som vi kan investere os selv i. Det kunne eksempelvis være en serie af daglige ritualer. Et ritual er ofte, men behøver ikke at være, en religiøs handling. Det kan være en regelmæssig, planlagt begivenhed i ens daglige liv. Man kan adoptere traditionelle ritualer, som er testet af tiden og har vist deres værd for utallige generationer - men med vores nye viden om tanker og følelser kan vi også konstruere vores. Hvad end der hjælper os med at fremme den bedst tænkelige bevidsthed bør accepteres. I templet bestod ritualerne af sang, musik, dans, meditation og filosofi. De startede tidligt om morgenen og satte tonen for resten af dagen.

   
   
   
   

4. En anden solid daglig praksis er at læse visdomsbøger. Når vi modtager ny viden og information, eller igen besøger gammel viden med andre briller, igangsætter vi naturligt nye tankeprocesser og fodrer hjernen med ideer, den kan vende og dreje. Jeg har personligt oplevet gang på gang, at en bog har slået benene væk under mig, ændret min livsanskuelse og sat min selvopfattelse i et nyt lys. Det har som resultat ændret min måde at tænke på - ikke kun i øjeblikket, men med en vedvarende effekt.

   
   

5. Det sidste forslag i denne forbindelse er muligvis det vigtigste: Vælg dine venner med omhu. Ens vennekreds og hovedpersonerne i ens liv influerer ens bevidsthed i et omfang, der ikke kan understreges nok. Det er både sandt på godt og ondt. Vores omgang med andre mennesker kan være både opløftende og ødelæggende for vores bevidsthed. Det er derfor vigtigt i en bevidst livsstil, at summen af bevidstheden hos de mennesker, vi omgås, hjælper os til at nå og vedligeholde den bevidsthed, vi ønsker at leve med.

   
   
   
   

   Det betyder ikke nødvendigvis, at du skal slette alle fra din telefonbog, der ejer et fjernsyn, boykotte juleaften med familien eller flytte ind i et tempel. Men hvis du ønsker at ændre dine tanker til det bedre, er det værd at tænke over, hvem du bruger din tid med.

   
   
   
   

Denne liste er ikke komplet, men den giver os en ide om, hvor vi kan starte, og hvordan vi med vores bevidste tanker gradvist kan ændre vores ubevidste. Selvom kun 5% af vores tanker er bevidste23, kan vi bevidst vælge, hvordan vi investerer disse 3.500 tanker, og ved kontinuerligt at investere vores bevidste tanker i en bestemt retning vil vores 66.500 ubevidste tanker gradvist blive infiltreret, og et nyt tankemønster vil langsomt men sikkert tage form. Hvis man f.eks. har et glas fyldt med snavset vand, og man hælder rent vand oveni glasset, vil vandet løbe over, og både rent og snavset vand vil forlade glasset, men eftersom kun nyt rent vand tilsættes, vil slutresultatet med tiden være et fuldstændigt rent glas vand.

Hvis du tager et eller flere af forslagene ovenfor i brug og gør en lille indsats hver dag, vil du se en stor forskel på den lange bane. Eftersom hjernen genbruger gårsdagens tanker, vil du se din regelmæssige investering vokse med renters rente, og det vil gradvist blive lettere og forekomme mere naturligt at tænke positivt. Husk: Man bliver god til at tænke den tanke, man tænker.Må man græde, sørge og være bange?Med al den snak om at kontrollere ens følelser, skal det forstås sådan, at nogle følelser ikke er velkomne, og at de for alt i verden bør undgås? Er det okay at blive vred, når man bliver behandlet uretfærdigt eller sørge, hvis ens kære er gået bort - og hvad med at være bange?Hver eneste følelse har sin plads og er en naturlig del af et menneskes liv. Det handler ikke om at undgå følelser, men derimod om at styre dem på en sund og konstruktiv måde, så de ikke tager kontrol over vores liv. Vi må lære at observere, forstå og reagere på dem med større bevidsthed.

De fleste har prøvet at miste en, de holder af, og den naturlige reaktion på et sådan tab er sorg. Sorg udløser forskellige kemiske reaktioner og frigiver stresshormoner og neurotransmittere, som har til formål at hjælpe os med at bearbejde vores tab og vænne os til en ny virkelighed. Men hvor længe har vi brug for at sørge over et knust hjerte? Hvor længe vil vi være vrede over en nedsættende bemærkning eller bange for mørket, fordi vi har set en nervepirrende gyserfilm?Jo, enhver følelse har bestemt sin plads, og når vi er mere bevidste om effekten, vores følelser har på vores sundhed, vil vi bedre kunne acceptere, bearbejde og slippe en følelse, før den berøver os vores overordnede livskvalitet, ved at blive installeret som en emotionel afhængighed. Det er et emne, vi vil komme tilbage til i næste kapitel. En god tommelfingerregel er at spørge sig selv, om en følelse skal have lov at sætte sig fast. Husk, at man bliver god til at føle, hvad man føler.Tidsløs visdomBuddha sagde engang: ”At holde fast i vrede er som at gribe et glødende kul med den hensigt at kaste det på en anden; du er den, der bliver brændt."24 Dette er et godt eksempel på, hvordan man i gamle traditioner forstod vigtigheden af at håndtere vores følelser. Det er værd at bemærke, at følelsen af vrede ikke fordømmes, men ”at holde fast” frarådes.I Bhagavad-gita bliver det også beskrevet, hvordan Arjuna inden slaget gennemgik en serie af fysiologiske reaktioner på sin sindstilstand.25 Han tilstod, at han var angst og bekymret for konsekvenserne af krigen. Han beskriver kvalme, svimmelhed, og han ryster så meget på hænderne, at han taber sin bue, hvilket er usædvanligt for en skytte af hans omdømme. Hans hud brænder, hans stemme knækker, og tårerne triller i fortvivlelse. Han føler sig magtesløs, overvældet og usikker på, hvad han skal stille op i denne situation.Det ville være interessant, hvis man kunne se Arjunas tilstand fra en moderne medicinsk synsvinkel. Symptomerne, han beskriver, indikerer en utvetydig stressrespons. En blodprøve vil vise, at han oplever store mængder stresshormoner. Hvis vi kunne se hans hjernebølger, ville vi højst sandsynligt også finde en alt for høj frekvens og et uregelmæssigt mønster, hvilket medvirker til hans ubeslutsomhed. Hans hjerne prøver desperat at give ham en løsning, men han kan ikke tænke klart. Alt taget i betragtning er han dårligt stillet til at træffe en intelligent beslutning.Krishna, som er Arjunas ven, forsøger at hjælpe ham med at genfinde roen og få kontrol over de følelser, der slører hans dømmekraft. Det gør han ved roligt at snakke ham til fornuft og se situationen i et andet lys. På samme måde kan vi også berolige sindet med langsomme vejrtrækninger, viden og fornuft, og når vi har genvundet balancen, kan vi tænke klart og tage gode beslutninger i en stresset situation. Men først skal vi sikre os, at vi har forstået kapitlet.Stop og forklarLigesom i sidste kapitel vil jeg bede dig om at tænke over koncepterne, du lige har lært om. Igen vil jeg bede dig om forklare dem. Det kan være til din hamster, naboen eller den næste telefonsælger, der vil sælge dig et nyt abonnement. Husk at bruge dine egne ord, så du ved med dig selv, at du har forstået konceptet, og du er klar til at sætte din nye viden i praksis, og skabe et nyt mønster af smukke tanker og følelser. Koncepter fra kapitlet1. Hvorfor er de fleste af vores tanker ubevidst genbrug?2. Hvofor opererer hjernen med et energibesparende system?3. Hvordan kan vores bevidste tanker gradvist influere de ubevidste?4. Hvad betyder det, at enhver følelse har en biokemisk signatur?5. Hvordan er kroppen i konstant biokemisk forandring?6. Må man græde, sørge og være bange i en bevidst livsstil?Øvelser1. Frigiv oxytocinEn af de mest effektive måder at få kroppen til at frigive oxytocin er simpel og samtidig virkelig behagelig. Vi taler om at kramme. Hvor længe man skal kramme for at frigive oxytocin, kan variere fra person til person og afhænge af forskellige faktorer, såsom hvor tæt forholdet er, og hvor godt krammet føles. Men selv et kortvarigt kram kan føre til en stigning i oxytocin-niveauer i kroppen26.Prøv at give mindst fem gode kram hver dag. Hvis hver person går højre om, mødes hjerterne, hvor oxytocinen primært frigives. Hold krammet, og vær fuldt til stede i oplevelsen. Mærk personen, og lad dem mærke dig, indtil modparten giver slip. Vær altid den sidste til at slippe, så du ved, at din næste har fået sit behov tilfredsstillet.Mærk bagefter, om du kan fornemme forandringen i krop og sind. Den øgede oxytocin vil give en følelse af tryghed og kærlighed. Det vil bidrage til din samlede sundhed, og det er en gevinst, som du kan dele med dem, du krammer. Så omfavn, som gjaldt det livet, din familie, dine venner og en trist person, du ser kunne have brug for det.2. Dit nye morgenritualI templet havde vi et morgenritual som kaldes Mangala-arati, den lykkebringende ceremoni. Vi sang sammen, spillede instrumenter og dansede med armene i vejret. Sangene var utroligt smukke og komponeret til at minde os om, hvad vi bør være taknemmelige for i livet. Det startede langsomt, og tempoet øgedes gradvist, indtil vi til slut hoppede og dansede så sveden begyndte at pible frem. Således startede vi hver dag med at oversvømme vores sind med taknemmelighed og glæde, og vores fysiologi med en sund dosis oxytocin, dopamin og endorfiner.Grundet kulturelle forskelle vil Mangala-arati måske ikke fungere for dig, men du kan tage konceptet og skræddersy det til dit liv. En lykkebringende morgenceremoni. Det kunne være at tænde en røgelsespind og lave en taknemmelighedsmeditation, sætte din yndlingsmusik på og bevæge dig. Du kender dig selv bedst og ved, hvad der virker for dig. Ideen er at lægge et godt fundament først på dagen med opløftende tanker og en sund biokemi - fremfor at starte dagen med at se på telefonen, åbne e-mails og minde dig selv om, hvor monotont og intetsigende livet kan synes at være.Jeg håber, at dette kapitel har givet dig en bedre forståelse af effekten af vores tanker og følelser, samt inspiration til at ville forandre dine tankemønstre og følelsesmæssige tilstand. I kapitel 3 vil vi koble, hvad vi har lært på konceptet ”emotionel afhængighed”. Det er et vigtigt koncept, der kan hjælpe os til bedre at forstå, hvordan vi ubevidst har skabt vores nuværende følelsesmæssige tilstand, og hvordan vi med vedholdende praksis kan skabe en ny og bedre bevidsthed.