Kapitel 1 - Moderne stress: imaginære dødstrusler

"Udfør din pligt uden at lade dig påvirke af tab eller vinding, Arjuna. At have en rolig og balanceret tilgang til livet kaldes yoga.” – Bhagavad-gita 2.48 Som det blev postuleret i introduktionen, er vores bevidsthed den vigtigste faktor for vores lykke og livskvalitet. Med en sund bevidsthed kan vi finde glæde overalt og få det bedste ud af livet, uanset omstændighederne. På den anden side kan en svækket bevidsthed ødelægge vores helbred, kvæle vores lykke og få os til at føle os fanget i et liv, vi ikke ønsker at leve.

Stress, især kronisk stress, kan have en ødelæggende indvirkning på vores bevidsthed og er desværre i den moderne verden kun alt for almindeligt. Du kender højst sandsynligt nogen, der er gået ned med stress, eller har selv oplevet det. Årsagerne til stress er mange, og de kan være mere eller mindre alvorlige. Jeg har set munke stresse over ikke at have tid nok til deres meditation. Det virker absurd, at selv individer, der prioriterer indre fred, kan føle sig unødvendigt stressede. Hvor meget mere udfordrende er det så ikke for os, når vi navigerer i den hektiske moderne verden? I dette kapitel vil vi lære hvad stress er, og hvilken funktion det har i naturen. Vi vil lære, hvordan stressresponsen fungerer, og hvad der sker i vores krop biologisk, når vi er stressede. Vi vil lære om forskellige former for stress og se på den problemstilling, som kronisk stress udgør i den moderne verden. Vi vil lære om, hvordan vi praktisk kan blive mere tolerante overfor stress, og leve i en naturlig, balanceret tilstand. Vi vil lære, at stress i nogle tilfælde er godt, og faktisk kan være en sund inspiration i vores liv. Vi vil se, hvordan det er muligt at håndtere stress i selv de mest mentalt udfordrende scenarier, og til slut vil vi gennemgå praktiske øvelser for bedre at fastslå, hvad vi har lært, så vi bedre kan bruge det i vores liv.

Hvad er stress?Hvis du bliver bedt om at lave en liste over ting, der stresser dig, vil din liste højst sandsynligt indeholde hverdagseksempler såsom: deadlines på arbejdet, at komme for sent til bussen og spændinger i dine personlige forhold. Hvis vi spørger en zebra, vil svaret være noget anderledes. Kødædere, sult og seriøse fysiske traumer vil rangere væsentligt højere på listen end trafikpropper og svigermødre. Det er en af forskellene på mennesker og dyr. Almindeligvis ser vi mennesker som mere avancerede end dyrene grundet vores relativt avancerede intelligens, men når det kommer til stressfænomenet, lader det ikke til, at vores intelligens er os til megen nytte.Stress er nemlig en overlevelsesmekanisme, der hjælper et levende væsen med at håndtere faretruende situationer. Når man bliver udsat for en potentiel fare, aktiverer ens krop den såkaldte "kamp eller flugt" respons, der øger ens fysiske og mentale evner, og forbereder os på at handle hurtigt. Det er en vigtig mekanisme for overlevelse i naturen, hvis man er en zebra, der bliver jagtet af en løve, men når vi konstant aktiverer vores overlevelsesmekanisme på grund af hverdagsstressorer, såsom arbejdspres, økonomiske bekymringer og diverse i småtingsafdelingen, kan det have en negativ indvirkning på vores helbred og trivsel. Stressrespons Det kan måske være svært at forestille os, hvordan det føles at være en zebra, men prøv engang at forestille dig, at du bliver jagtet af en stor, gøende hund med fråde om munden. Din stressrespons aktiveres, og din krop begynder at frigive adrenalin og kortisol, som øger din hjerterytme, sender blod til musklerne og giver dig en øget evne til at reagere hurtigt. Disse reaktioner hjælper dig med at flygte fra hunden eller bekæmpe den, hvis det er nødvendigt.

Men lad os nu forestille os, at du sidder i en trafikprop på vej til arbejde, og er bange for at komme for sent. Din stressrespons aktiveres, og din krop frigiver adrenalin og kortisol, dit hjerte banker hurtigere og blodtilførslen går til musklerne fremfor fordøjelsesorganerne. Optagelsen af den morgenmad du klemte ned, før du skyndte dig ud ad døren, bliver nedprioriteret. Din hjerne frigiver kemikalier i dit indre, der forstærker følelsen af frustration og irritabilitet, og hjælper dig med at koncentrere dig om at finde en løsning på et problem, som egentlig kun eksisterer i dit hoved.Du ankommer på jobbet med en krop fyldt med stresshormoner, og som en konsekvens heraf falder din præstation på arbejdet. Hvorfor skulle hjernen prioritere kreativt arbejde, hvis den tror livet er i overhængende fare? Du føler et ubehag i maven, fordi den mad, du indtog, ikke blev fordøjet ordenligt. Senere vil kroppen forsøge at rense sig for toksiner og affaldsstofferne fra det ufordøjede måltid. Det ses ofte på overfladen som bumser og uren hud. Du stresser yderligere over, at din eksem blusser op igen. En anden velkendt effekt af stress. Et hold i nedre ryg får dig til at tænke på, om du har bevæget dig forkert, men det er musklerne omkring nyrerne, der har spændt op af stress. Om natten ligger du vågen og kan ikke falde i søvn, for stresshormonerne i dit blod tillader det ikke. Det bliver umuligt at slappe af, fordi hjernen stadig tror, den skal finde en løsning på en ikke-eksisterende livstruende situation. Næste dag ligner og føler du dig som noget, katten har slæbt med ind, du er irriteret fra morgenstunden, fordi du ikke har sovet ordenligt og således fortsætter den onde cirkel.

Man kan argumentere for, at stress bogstaveligt talt gør os dummere, grimmere og får os til at fremstå ældre, end vi er. Men selvom den tanke i sig selv måske kan være stressende, er det vigtigt at huske, hvad der er værd, og hvad der ikke er værd at stresse over. Selvom stressresponsen er gavnlig i visse situationer, er det vigtigt at lære at kontrollere den og undgå konstant at aktivere den i hverdagen, når den ikke gavner os. Former for stress Der er forskellige former for stress, og det kan være gavnligt at kende dem, så vi kan skelne deres forskellige funktioner fra hinanden og forstå, hvornår de er gavnlige, og hvornår de er skadelige.  1. Fysiologisk stress forekommer ved et fysisk traume. Det kunne f.eks. være, hvis man falder på cyklen, vrider om på anklen eller på en anden måde kommer fysisk til skade.

2. Psykologisk stress er skabt ved egen tanke. Det kan være af frygt for en reel, truende situation, hvor vi forventer indkommende fysiologisk stress. Et eksempel kunne være, hvis man finder sig omringet af en gruppe suspekte individer på en ensom togstation, men det kan også være frygt for en ufarlig situation som et jobinterview eller en første date.

3. Akut stress er en kortvarig form for stress, der typisk opstår som en reaktion på en pludselig og uventet situation, og som hurtigt kan forsvinde igen.  

4. Episodisk stress er en form for gentagen og vedvarende stress, der opstår på grund af gentagne og kroniske situationer i ens liv, som man ikke føler sig i stand til at håndtere.

5. Kronisk stress er en længerevarende og uafbrudt form for stress, som er en konsekvens af igen og igen at have aktiveret stressresponsen, som oftest ved tankens kraft. Moderne stress Desværre er stress en almindelig del af livet for mange mennesker både i Danmark og resten af verden. Vi kan ikke med sikkerhed vide, hvor mange mennesker, der lider af kronisk stress, for man kan sagtens leve med stress uden at være diagnosticeret eller sygemeldt. Konsekvenserne af kronisk stress underminerer langsomt ens helbred, og derfor ses velfungerende mennesker ofte knække pludseligt og ”gå ned med stress” efter i årevis at have båret en usynlig byrde.Hvorfor underminerer kronisk stress vores helbred? Det er egentlig meget simpelt. Hvis vi metaforisk ser vores krop som en nation, kan vi forstå, at der konstant foregår processer i vores indre, som er med til at opretholde og udtrykke vores liv. Vi kan sammenligne landbruget med fordøjelsessystemet, uddannelsesvæsenet med hjernen, og børnefamilierne kan sammenlignes med kønsorganerne, der har til formål at sætte den næste generation i verden. I denne metafor kan vi sammenligne stressresponsen med landets militær. Militæret er egentlig ikke til skade for landbruget, uddannelsesvæsenet eller børnefamilierne, men hvis vi pludselig trues med krig, vil vi for vores overlevelses skyld være nødt til at sætte vores liv i bero, og landets resurser vil distribueres til militæret indtil faren er overstået.På samme måde med stress. Stressresponsen er ikke i sig selv skadelig, men energikrævende, og eftersom den har ansvar for noget så essentielt som vores umiddelbare overlevelse, prioriteres den over andre processer. Hvorfor skulle kroppen bruge tid og energi på den langsomme fordøjelsesproces, hvis vi selv er ved at ende op som nogens frokost? Og hvis ikke det er sikkert, at man overlever den næste halve time, virker det lidt optimistisk at have ægløsning, producere sæd og lægge planer om familieforøgelse. Vi kan også udskyde det til i morgen - at rense vores blod, reparere vores organer, bekæmpe sygdomme og danne nyt væv. Kroppens logik er: Lad os først lige overleve, og så kan vi tænke på luksus senere. Stressresponsen afholder således kroppen fra en masse vigtige processer, der er med til at opretholde livet. De fleste af disse processer kan vente, men når de konstant undertrykkes er resultatet katastrofalt. For langt de fleste arter er stress en undtagelsestilstand, der opstår som reaktion på en kortvarig fysisk krise, og når krisen er ovre, vender vi tilbage til normalen. Men for moderne mennesker er det anderledes. Vi kan vedligeholde vores stressrespons i flere måneder alene ved tankens kraft. Det har aldrig været lettere for mennesker at lade sig stresse end i det hektiske, konkurrenceprægede, digitaliserede samfund. Vi behøver blot åbne de sociale medier, misse en pakkelevering eller skænke klimaet en tanke. Stressfaktorerne er overalt omkring os – fremmede mennesker, øredøvende lyde og hurtige bevægelser. Derudover presses vi yderligere af vores egne ambitioner og samfundets forventninger. I vores stræben efter succes kan vi hurtigt komme til at vænne os til en livsstil, hvor vi konstant er under pres, og tror måske, at det er normalt. Vi kan endda komme til at se vores travle hverdag som et symptom på succes og derfor bærer vores stress med stolthed. Men det er en farlig tankegang, og listen af negative følger af stress for vores fysiske og mentale sundhed er nærmest uendelig. For at indse alvoren af en forlænget stressrespons behøver vi blot at forstå mekanismen: Alle processer, der ikke bidrager til at overleve en akut trussel, reel eller imaginær, indstilles. Derfor kan kronisk stress lede til cancer og mange andre sygdomme, da immunforsvaret ikke bevilliges resurserne til at bekæmpe ondartede svulster og infektioner. Det kan hæmme et barn i voksealderen fra at vokse sig sund og rask, da udskillelsen af væksthormon og dannelsen af nyt væv ikke er kritiske for barnets umiddelbare overlevelse. Af samme grund kan kronisk stress lede til barnløshed og impotens. Dette er blot en håndfuld eksempler, som har til formål at illustrere, hvordan moderne stress unødvendigt kan spænde ben for ens helbred, og sabotere livskvaliteten.7 Vi kan måske ikke undgå stress totalt, men vi kan blive bedre til ikke at aktivere den unødvendigt. Vi kan også lære at mestre vores stressrespons, så vi, når vi bliver stressede, kan vende tilbage til normalen, inden vi bliver slået helt ud af balance.

StresstoleranceAt træne vores evne til at håndtere stress er som at træne vores fysik. Hvis vi vil have stærke muskler og sener, må vi udfordre dem med tilstrækkelig intensiv træning, men også give dem tid til at restituere og genopbygge sig selv. På samme måde kan vi træne vores modstandsdygtighed over for stress ved at udsætte os selv for mild stress i kontrollerede omstændigheder.

Det er som at træne til en maraton. Vi starter med korte distancer og øger gradvist. Vores form forbedres langsomt, men sikkert, indtil vi er i stand til at løbe en hel maraton. På samme måde kan vi starte med at skabe situationer, hvor kroppen snydes til at tro, at den er i fare. Det kunne være ved at tage kolde bade, udføre intens styrketræning eller ved at sprinte som gjaldt det livet. Vi kan derefter sænke vores stressrespons med rolig vejrtrækning og fredfyldte tanker. Således vil vi gradvist oparbejde en øget fornemmelse for - og kontrol over - vores stress.

I slutningen af kapitlet vil du finde et konkret forslag til øvelser, du kan bruge, og ved at forstå hvordan stress, stressrespons og stresstolerance fungerer, kan du bruge denne viden til at håndtere situationer, der opstår i dit liv, effektivt og samtidig blive mere stresstolerant. Den naturlige tilstandNu, hvor vi har fået indblik i stress, er det tid til at se nærmere på alternativet. Stress bør være en undtagelsestilstand, som vi oplever i små mængder nu og da, og det meste af tiden bør vi ideelt eksistere i en tilstand af tryghed, sindsro og livsglæde. Den naturlige tilstand, som jeg godt kan lide at kalde den, kaldes den parasympatiske tilstand i biologisk jargon.Den parasympatiske tilstand er en del af det autonome nervesystem, som er ansvarligt for at regulere kroppens funktioner i hvile og afslapning.8 At dette system er autonomt, betyder, at det fungerer, uden vi behøver tænke over det. Vi behøver heldigvis ikke manuelt at regulere vores hjertefrekvens og blodtryk, balancere kroppens pH-værdi eller udskille enzymerne, der nedbryder maden, vi spiser. Alt dette og meget andet sker automatisk, så længe vi er i den parasympatiske tilstand. Denne tilstand er også kendt som ”rest-and-repair”, hvilket måske er en mere pædagogisk vending, og lettere at huske end ”den parasympatiske tilstand.” Men uanset hvad vi kalder den naturlige tilstand, er det gavnligt at forstå dens funktion og endnu vigtigere at kunne mærke den. Og det er endnu, endnu vigtigere at kunne føle, når vi bevæger os ud af den.Det er vigtigt, fordi det parasympatiske nervesystem fungerer i opposition til det sympatiske nervesystem, og det sympatiske nervesystem aktiveres, når vi bliver stressede. Det vil sige, at det parasympatiske nervesystem, eller den naturlige tilstand, automatisk slukkes, når det sympatiske nervesystem aktiveres og omvendt.9 Det lyder unødvendigt kompliceret med de lange ord, men det kan siges så enkelt: når vi er stressede, er vi ikke fredfyldte, og når vi er fredfyldte, er vi ikke stressede.Det er ikke for at fornærme din intelligens som læser. Grunden til, at jeg har det med her, er, at moderne mennesker ofte er så tilvænnet stress, at vi har svært ved at genkende følelsen af den naturlige tilstand. Men ved at være mere nærværende i fredfyldte situationer, som f.eks. efter et dejligt, tilfredsstillende måltid, når vi putter med familien under et tæppe eller slikker sol på en sandstrand, kan vi blive bedre til at genkende den naturlige tilstand.Nogle af de mest letgenkendelige tegn på den naturlige tilstand kan blandt andet opleves som en rolig og rytmisk hjertebanken, en dyb og regelmæssig vejrtrækning, en god mavefornemmelse og en følelse af klarhed i sindet. Dette er tilstanden, som bør være normalen for et menneske.

HomøostaseEt andet relevant begreb, der er brugbart at forstå i relation til stress, er homøostase. Homøostase refererer til kroppens evne til at opretholde et balanceret indre miljø. Dette opretholdes ved at regulere forskellige fysiologiske tilstande, såsom kropstemperatur, blodtryk, pH-værdi, blodsukker, vand- og saltbalance og mange andre faktorer.

Homøostase er afgørende for overlevelsen af enhver organisme10 og opretholdes ved hjælp af et komplekst samspil mellem forskellige organer og systemer i kroppen. Hvis homøostase ikke opretholdes, kan det føre til forskellige sygdomme og lidelser. Men det behøver man ikke at stresse over! Homøostase forekommer som en naturlig effekt af det parasympatiske nervesystem. Så hvis eksempelvis vores blodtryk er for højt, eller vores krop på anden vis er ude af balance, betyder det ikke nødvendigvis, at vi behøver moderne medicin for at regulere det. Moderne medicin fungerer ofte som en form for symptombehandling og adresserer sjældent årsagen til problemet. Det betyder ikke, at vi ikke skal tage medicin, hvis vi er syge. Men hvis vi er fokuserede på at undgå unødvendig stress og leve det meste af vores liv i den naturlige tilstand, vil kroppens egen evne til at opretholde homøostase, uden at afhænge af udefrakommende hjælp, i mange tilfælde kunne udrede mange af de ubalancer som med tiden leder til sygdom. En tilstand, der gør livet værd at leve

Det kan være udfordrende at opretholde en stressfri tilstand hele tiden. Livet er fyldt med overraskelser, og komplet immunitet er ikke realistisk, selv ikke for en munk. Men det er ikke blot realistisk, det er naturligt at leve størstedelen af vores liv i en stressfri tilstand. Men det kræver træning og tålmodighed. Ved at være mere opmærksomme på vores tankemønstre og årsagerne til stress i vores liv, kan vi navigere udenom dem efter bedste evne. Og når uheldet er ude, kan vi, ved at blive mere bekendte med følelsen af sindsro, reducere den tid, hvor stressresponsen er aktiv og hurtigt vende tilbage til den naturlige tilstand, før stressen underminerer vores helbred, lykke og livskvalitet.

Hvis man formår at leve størstedelen af tiden i denne tilstand, er resultatet ofte, at man bliver revet med af en opadgående spiral. Det er nemlig først på den anden side af kampen for overlevelse, vi virkelig har mulighed for at leve livet til fulde og udforske vores potentiale som mennesker. Uden stress blomstrer vores kreativitet, vores intelligens kan udfolde sin ubegrænsede nysgerrighed, og vi er mere åbne og modtagelige for nye oplevelser. Vi bærer med os roen og overskuddet til at kunne finde glæde og tilfredshed i de små ting og være taknemmelige for livet, fremfor at skulle jage igennem hvad der til tider kan synes som en meningsløs spurt mod døden.Vi kan filosofere over de store spørgsmål, udleve vores drømme og elske livet i sin helhed. Ved at vælge at leve i den naturlige tilstand, med et minimum af stress, kan vi stoppe op, lytte til sjælens stemme og finde svaret på, hvad der for os giver livet dets sande mening.Eustress – den gode stressMen inden vi smider barnet ud med badevandet, bør vi huske, at stress er en mekanisme med en funktion. Som sagt er problemet, at vi alt for ofte slår mekanismen til unødvendigt. Men stress har faktisk en vigtig plads i vores liv ud over blot i livstruende situationer.Den øgede hjertebanken, blodtilførslen til musklerne og frigivelsen af adrenalin kan være behjælpelig, når vi skal præstere fysisk, i sportssammenhænge, eller undfange et barn (som er den pæne måde at sige ”have sex” på, hvis man har levet ti år som munk).Et interessant begreb i den forbindelse er eustress.11 Ordet er dannet af to græske rødder: "eu", som betyder god eller positiv, og "stress", som vi kender. Så bogstaveligt talt betyder eustress "god stress". Det er følelsen af at stå overfor en udfordring, du føler dig klar til, eller at arbejde for at nå et inspirerende mål.  Det kan mærkes, når man leverer en tale, stiller sig op på en scene foran et publikum eller deltager i en sportsbegivenhed. Det kan være, når man lærer noget nyt og spændende, eller glemmer sig selv i et kreativt projekt.Eustress udløser en fysiologisk respons, som minder meget om almindelig stress. Der frigives stresshormoner som adrenalin og cortisol, men i eustress frigives de sammen med store mængder dopamin og endorfiner, der er med til at give en positiv følelse, og mindske den skadelige effekt af stresshormoner. 12 Derudover registreres skadelig stress som det, man kalder beta-hjernebølger. 13 Eustress, derimod, kan aktivere gamma-hjernebølger14, som er forbundet med øget opmærksomhed, koncentration og kreativitet. Følelsen af gamma-hjernebølger defineres som ekstatisk og livsbekræftende, og efter en sådan oplevelse af eustress peger alt på, at vi er sundere, lykkeligere og føler os mere frie.15Den viden kan vi bruge i en stressende situation, og i stedet for at lade os skræmme kan vi kanalisere energien fra den situation til at blive en inspirerende kraft, som kan hjælpe os til bedre at overkomme de udfordringer, livet smider vores vej. Efter at have redet en bølge af eustress kan vi lande i den naturlige tilstand med et par beroligende indåndinger, positive tanker og taknemmelige følelser. Så lad os ikke stresse over stress, men stræbe efter at mestre vores stress, så vi kan tage vores helbred og livskvalitet til nye højder.Tidløs visdomMed moderne videnskab har vi fået en øget forståelse af stress, og hvordan at vi bedre kan håndtere den. Men forståelsen af stress, dens indvirkning på vores livskvalitet og hvordan den bedst håndteres, er viden, der har eksisteret i tusindvis af år.Bhagavad-gita, f.eks., er en bog, der efter sigende er 5.000 år gammel. Det var grundbogen, vi studerede i templet, og selvom det også er en religiøs bog, indeholder den mange universelle værktøjer, som kan bruges af alle uanset ens tro. Jeg lovede i introen, at jeg ikke havde noget religiøst motiv med min bog, og derfor vil jeg blot forberede dig som læser på, at jeg bogen igennem vil referere til Bhagavad-gita, men kun hvis det er relevant for emnet. Så bær over med mig, når jeg her og der citerer lidt sanskrit. Det er interessant at betragte stress i lyset af Bhagavad-gitas visdom, især når man tænker på bogens hovedperson, krigeren Arjuna, som befinder sig i en ekstremt stressende situation. Han står over for at skulle kæmpe en krig, hvor han vil være nødt til enten at dræbe eller blive dræbt,

og mange af hans slægtninge og venner i begge lejre vil uundgåeligt skulle lade livet. Et scenarie som de fleste af os ville finde yderst traumatisk og forstyrrende.

Krishna beskrives i vedaerne som Gud nedsteget på jorden16, og han tager rollen som Arjunas ven og kusk på hans stridsvogn. Bhagavad-gita er den nedskrevne samtale mellem Arjuna og Krishna, som angiveligt fandt sted på slagmarken ved Kurukshetra før en stor krig. Arjuna stiller spørgsmålene, og Krishna giver svarene. Det er konteksten, der danner rammen for den filosofiske lære i Bhagavad-gita. Det kan være svært at relatere til at stå på en virkelig slagmark, men slagmarken har også en metaforisk betydning. Ligesom en slagmark er livet fyldt med udfordringer og forhindringer, og uanset om man accepterer Krishna som Gud eller ej, kan man på mange måder anvende hans visdom i livet. Eksempelvis til at bevare den indre ro, uanset hvor stressende og traumatisk omstændigheden måtte være.17Bhagavad-gita fremhæver vigtigheden af at lære at tolerere livets op- og nedture, som sammenlignes med somrenes og vintrenes kommen og gåen. Intet i denne verden varer evigt, og hvis man tænker over en begivenhed, der var stressfremkaldende for nogle år tilbage, vil man ofte kunne se den samme stressfaktor som fuldstændig ubetydelig nu. Vi opfordres derfor til at se de uundgåelige forekomster af små og store problemer som prøvelser, hvor muligheden for at fremelske smukke kvaliteter såsom tålmodighed, tolerance og taknemmelighed naturligt opstår.

Bhagavad-gita lærer os også, at vi ikke bør lade vores tanker og følelser kontrollere os, men i stedet tage kontrol over dem.18 Dette kan opnås gennem meditation og gennem bevidst at arbejde med sin livsanskuelse og selvopfattelse. I sin essens viser Bhagavad-gita os, at det er muligt at opnå en bevidsthed, der er hævet over selv de mest stressende situationer. Det er relevant for os, så vi i en stresset verden kan holde hovedet koldt og håndtere de udfordringer, som livet kaster vores vej.

Stop og forklarFør du fortsætter med næste kapitel, vil jeg bede dig om at tænke over koncepterne i kapitlet. Dernæst vil jeg bede dig om forklare dem. Det kan være til en ven, din ægtefælle eller personen du sidder ved siden af i toget, mens du læser bogen her. Hvem det er, er lige meget.Grunden til denne udfordring er, at jeg vil sikre mig, at du har forstået koncepterne. Hvis du har forstået dem, burde du kunne videregive dem med dine egne ord, og så er du klar til at kunne anvende denne nye viden i dit liv og skabe en virkelig forandring. Men hvis du ikke kan forklare dem på en forståelig måde, betyder det, at du ikke selv har forstået dem, og i så fald ville det være bedre, hvis du læste kapitlet en gang til og prøvede igen for at fastslå, hvad du har lært.Ligesom med et måltid er det bedre at spise for lidt end for meget. Hvis du spiser under din kapacitet, er det værste, der kan ske, at du hurtigt forbrænder maden, og snart bliver sulten igen, men hvis du spiser for meget, vil måltidet ikke blive fordøjet ordenligt, og det vil ikke give dig nogen substantiel næring. På samme måde med indlæringsprocessen. Vi må ikke kun indtage viden, men vi bør fordøje den ved at tænke over, hvad vi har lært, videregive den med egne ord, og når den viden først er optaget, kan den omsættes i praksis. Vi vil være inspirerede til at bruge den, vi vil lægge mere intention bag tanke og handling, og den resulterende oplevelse vil skabe et minde, der krystalliserer sig som visdom i vores nye bevidsthed. Prøv derfor at forklare følgende: Koncepter fra kapitlet1. Hvad er stress?2. Hvordan fungerer stressrespons?3. Hvad er forskellen på akut og kronisk stress?4. Hvad er effekten af kronisk stress?5. Hvad er den naturlige tilstand for liv?6. Hvornår er stress godt?

ØVELSER

1. Aktiver din stressrespons med fysisk stimulans.

Det kan f.eks. være med et koldt bad. Skru helt ned for temperaturen, og lad vandet løbe ned over nakken langs ryggen, indtil situationen bliver virkelig ubehagelig, og du er sikker på, at din krop har aktiveret sin stressrespons. Forsøg dernæst at deaktivere din stress, og vend tilbage til den naturlige tilstand ved at lukke øjnene og fokusere på din vejrtrækning og beroligende tanker.

Denne øvelse vil øge din stresstolerance, og hvis du udfører den regelmæssigt, vil du med tiden få mere kontrol over din stressrespons. Du vil også blive bedre til at genkende både følelsen af stress og den naturlige tilstand, og det vil hjælpe dig med at bevare roen i hverdagen.

2. Aktiver din stressrespons med tankens kraft.

Tænk over alle de ting, du skal nå. Tænk over, hvordan tiden flyver, og at du kommer for sent. Tænk over de regninger, du ikke har fået betalt, og de e-mails, du ikke har besvaret. Tænk over, at du ikke er god nok, og at du aldrig bliver til noget. Tænk over, at økonomien kollapser, at fødevarepriserne stiger, og jorden er giftig. Prøv oprigtigt at leve dig ind i tanken om, at verden er farlig.

Mærk dernæst, hvordan du har det. Tænk over, hvordan stress kan genereres alene ved tankens kraft, og hvor ulogisk det er at aktivere en overlevelsesmekanisme, der på ingen måde er behjælpelig med at løse nogen af de problemer, der i dit sind aktiverede overlevelsesmekanismen til at starte med.

Lav kun denne øvelse én gang, for den fører intet godt med sig ud over erkendelsen af, at vi må være forsigtige med, hvad vi tænker. Tag derfor en beslutning om vågent at stå vagt ved tærsklen til din bevidsthed, og gør ikke dig selv den uret at lade stressende tanker nå dine følelser. Du er nu godt klædt på til kapitel 2.